Memorial Day i Idaho Falls

Det er Memorial Day. Solen skinnede fra morgenstunden af. Det havde ikke været så koldt i nat.

Campingpladsen bød på ”spis så mange pandekager du kan” til morgenmad i den anledning, for den nette sum af 3$. Jeg synes nu ikke om ideen om at spise pandekager til morgenmad, men når det nu bød sig, måtte det da prøves. 

Jeg skal lige lover for at de smagte skønt

Og hvilke skønne pandekager det var – vi kalder dem amerikanske pandekager – her er det bare pandekager. 3 stk. så var jeg mere end mæt, og så med god kaffe til. Så var dagen ligesom startet.

Vi havde tilskuere til morgenmaden i form af et kæmpe egern.

Gud ved om den tænkte på at stjæle vores pandekager

Vi havde 2 planer for dagen. Vi skulle se Idaho Falls og herefter deltage i en Memorial Day Cermoni.

Vi pakkede vognen, tjekkede ud og kørte ned til området med vandfaldene. Man kunne gå hele vejen rundt om søen.
Så det blev en morgen gåtur, Idaho Falls River Walk, små 6 km. 

Der var flot udsigt hele vejen rundt. På den første del kunne vi henover søen se Templet, det så meget flot ud. Solen skinnede fra en skøn blå himmel.

Vi stoppede flere gange for at kigge på vandfaldene. De er konstrueret så de laver strøm. God ide.

Det passede fint med tiden, vi kom retur til vognen lidt i 12. Lige ved p-pladsen, på græsplænen, boede der en masse præriehunde. De er altså bare sjove og lyn hurtige som en ninja.

Vi pakkede os i vognen igen og kørte til Rus Freeman Park, hvor vi skulle overvære cermonien for de faldne soldater. Vi havde fået af vide at der ville stå 1000 flag og ville være forskellige taler mm.

Vi fandt hurtig parkering og gik ned mod cermonien. Så var det lige vi tabte kæben. Hold nu op et skue. 1000 Stars and Stribes stod på rækker og blafrede i vinden . 

Det var vildt flot og betagende.

Vi kunne ikke andet end bare stå og kigge, og så kigge lidt mere. Vi  gik ned gemmem flagene og læste de forskellige mindeord som var sat på flagstængerne. Minder og hilsner til de faldne.

Vi gik ned til scenen hvor det hele foregik, vi kom lige til tiden. Af med hatten i en fart, national melodien blev sunget af et kor. Jeg siger jer der var gåsehud i lange baner. Sikke en oplevelse.

Vi blev en 1 times tid og lyttede og kiggede. Det vil jeg aldrig glemme.

Det var blevet frokosttid og vi smurte os nogle sandwich og fik spist.

Så gik turen mod Montana. 178 km. var der til Grizzly RV Campground i West Yellowstone.

Med Rockey Mountain på den ene side og ellers fladt land, som på Lolland, kom vi forholdsvis hurtigt til Montana. Der var temmelig meget sne på bjergene. Vi havde fået af vide af et par på camingpladsen i morges, at de var sneet inde på den plads som vi skal bo på inde i Yellowstone, for bare en uge siden……

Men nu skulle sneen være væk – vi får se.

Vi fik hurtigt tjekket ind campingpladsen  da vi nåede frem. Og da vi endelig var kommet til et sted med en by, valgte vi at gå ned til byen med det samme. Vi gik lidt i butikker og fandt en bar hvor vi fik en øl.

Så lidt mere kiggeri, og så ind på en restaurant for lidt mad. Her gled et par burgere ned.

Tilbage til pladsen. Desværre kunne vi ikke sidde ude, her er MANGE, som i rigtig mange myg.

Så det blev til kaffe og de sidste cheesecake inden for.

Vi har siddet og set på kort over Yellowstone og snakket lidt om hvordan vi skal køre rundt i parken i morgen. Det bliver spændene og vi håber at se en masse dyr.

Her på pladsen i West Yellowstone skal vi slukke for vores vand og afmontere slangerne i nat, for de lover frostvejr i nat. Så må vi se hvor koldt der bliver under dynen.

Der er rigtig meget bøvl med internettet. I går da vi ankom var hele byen uden telefon og internet.

Nu prøver jeg så lige lidt igen, og ser om jeg kan få loadet bloggen op. Klokken er lidt over 6, så jeg håber der ikke er så mange på nettet endnu.

Jeg kæmper og kæmper med billederne, så lige nu kan jeg ikke få flere på. Det er så det dårligste internet vi har haft ind til videre.