Hvorfor har vi sprunget Zion over 2 gange?

Det har været en helt fantastisk oplevelse idag. Hvorfor har vi dog sprunget Zion over de to andre gange vi har været i Utah? Vi har kørt lige forbi.

Lige fra start, da vi tjekkede ind på campingpladsen og fik den udsigt som i så i går, ja så har det været det ene fantastiske view efter det andet. Det har været umuligt at tage billeder som viser helheden i det vi har set. Det var så tæt på, at mit kamera ikke kunne fange det hele på en gang.

Men her er lidt at kigge på.

Så kan i selv danne jer et indtryk af det vi har set. Virkelig flot og betagende.

Vi valgte at køre med shuttelbussen op til et sted, hvor vi kunne hike en rute som hed " Hidden Canyon".

Det var en stejl tur lige fra start, der blev prusten noget ind til man var igang. Flere gange under vejs måtte vi stoppe op for at nyde den storslåede udsigt. Det var vildt, at gå der inde mellem klipperne.

Underlaget var til at starte med ok at gå på og der var pænt med plads. Men nu højere vi kom op, nu smallere blev der og underlaget var meget ujævnt. Vi skulle virkelig se os for. Et godt stykke oppe var der så smalt at vi skulle holde i en kæde langs væggen. Trods min højdeskærk - ja du læste rigtigt, men jeg vil altså rigtig gerne opleve tingene - var det en vild flot rute vi havde valgt.

Stigningsprocenten var til at mærke i lår og knæ, men det må man tage med. Efter at være kommet ret så højt op og kravlet op langs en side, klamrende til en kæde, kom vi rundt om et hjørne. Der var det så lige at jeg sagde "STOP", jeg skal ikke længere. Igen skulle man holde sig til en kæde og der var meget smalt og meget langt ned på den ene side. Underlaget var sandsten hvor der er en masse løst sand på. Man kan nemt glide og det er absolut ikke noget for mig. Vi havde aftalt på forhånd, at jeg skulle sige stop, når jeg nåede min grænse for hvad jeg synes var sjovt. Mette synes også at nu var det nok.

Det var så her jeg sagde "stop"

Kim og Birger aftalte at de ville gå et godt stykke længere ud i kløften. Mette og jeg satte os på en stub i solen, og havde så en ene walkie talkie, så de kunne fortælle os hvordan det gik.

Så sidder vi her og leger med selfiestang

Det var smukt derfra hvor vi sad, og der var også meget meget flot der hvor Kim og Birger nåede ud.

Det så da ud til at de havde moret sig.

Ude fra kløften 

Indiana Birger på slap line

Da de var kommet retur fra kløften gik turen nedad igen. Det er altid hårdt for benene at gå nedad, men vi kom da ned, efter igen at have stoppet flere gange for at se os omkring.

Det blev en tur på ca. 5 km. ( lyder ikke af meget, men det er nok i sådan et terræn ) og så lige 854 højdemeter, det siger lidt om stigningsprocenten.

Vel nede tog vi schuttelbussen helt op til øverste punkt i canyonen. Op til hvor vi kunne komme tæt på floden. Et lille vandfald og mere flot natur.

Dem her er der selvfølgelig også mange af

Så var det ned med bussen igen, En tur i butik for lige at købe en bluse, som jeg var sikker på jeg ikke kunne undvære. Og så retur til camperen.

Vi aftalte at vi ville spise frokost mens vi kørte. Det er jo en af fordelene ved autocamper. Maden er i køleskabet. Frem på bordet mens vi kørte gennem Zion, så smurte Mette og jeg madder som vi kunne spise "on the go". Vi skulle igennem en lang tunnel, hvor en ranger måtte stoppe trafikken fra modsat retning, fordi vi skulle køre i midten af tunlen, ellers kunne vi ikke være der. Det kostede så lige 15$ for det show.

Der var 88 km. til næste punkt på dagsordnen, som var Bryce Canyon. Turen gik godt, med Birger som chauffør denne gang, Kim sad med som co-pilot.

Dagens chauffør

Mette og jeg dryssede lidt i søvn deromme bag i vognen, det var lidt søvndyssende.

Turen til Bryce var jo ikke så lang, så lige pludselig så var vi der. 

Fremme ved pladsen fik vi tjekket ind hos en dejlig dame, som hele tiden sagde allrightie.....

Fandt vores plads og fik os en kold øl i solen.

Til aften fik vi endelig lavet aftensmad, dejlig kylling og salat. Så var der også plads til kage og kaffe til dessert. For vi havde købt cheesecake i flere varianter :-)

Dejlig kage at slutte dagen af med

Nu er klokken 7.00. Vi vågnede for 1½ times tid siden til en isende kold vogn. Det har kun været 1 grad i nat. Så det var bare med at finde jogginbukserne frem da vi kom ud af dynen. Vi fik tændt varmen og vognen blev hurtigt varm. Men allerede nu er solen godt oppe og igang med at varme luften op. Så vi rammer sikkert en rigtig dejlig varm dag igen idag. Nu er Birger ved at lave havregrød til os, og en oplevelsesrig dag venter i Bryce Canyon.