Yellowstone

Old Faithful

Vi kom af sted i god tid til morgen. Allerede kl. 9 kunne vi køre ind i Yellowstone og i samme moment kom vi så til endnu en ny stat, Wyoming.

Vi havde 2 punkter på dagsordnen, ud over det løse som vi stødte på undervejs. Vi skulle først kører til Grand Canyon of the Yellowstone og derefter til Old Faithful.

På vej ud mod Grand Canyon’en drejede vi af for at se Gibbon Fall. Et flot og kraftigt vandfald. Her gik vi en tur langs kanten for at se det fra flere vinkler.

Gibbon Fall

Næste stop blev så ved Beryl Spring. Her så vi for første gang damp komme op fra jorden, det så underligt ud.  Man kunne høre at det kogte under jorden. Vandet som løb fra hullet hvor det dampede lavede flotte farver i stenene. Det var en sjov oplevelse.

Vi kørte lidt videre og kom til Norris Geyser Basin. Et stort termisk område. Det er svært at beskrive, så prøv at kigge på billederne herunder. Det var vildt flot, sikker farver som varmen kan lave. Vi mærkede på vandet et sted, det var over kropstemperatur.

Vi kørte videre og der gik heller ikke længe, før vi mødte en stor flok bisoner, som gik og græssede. De er godt nok store sådan nogle krabater. Man skal holde sig i mindst 100 meters afstand fra de vilde dyr. Men jeg skulle slet ikke ud af bilen, jeg kunne fotografere og kigge indenfra.

Vi var meget overrasket over hvor meget sne her ligger endnu. Og så alligevel ikke, for vi have talt med nogen som var sneet inde ved Fishing Bridge i sidste uge…
Men vejene er fine, der er overhovedet ikke noget at bekymre sig om det.

Endelig kom vi ud til Grand Canyon of the Yellowstone. Vi skulle hike et godt stykke ned for at se det. Det gik meget stejlt ned af, og vi havde ikke lige tænkt os om da vi forlod bilen, og havde glemt at tage vores støvler på. Så af sted i vores Nike sko. På vej ned af den smalle sti begyndte det at regne med nogle store kolde dråber. Det var der så ikke noget at gøre ved, jeg dækkede kameraet til med Kims hat. Det blev ikke så voldsomt, så vi blev dernede for at nyde vandfaldet og canyonen. Det var vildt flot. Vi fik skudt nogle billeder og så skulle vi opad igen. Puha, der blev prustet lidt. Luften er tynd i disse højder, og det kan tit mærkes på åndedraget.

De 4 på tur

Oppe igen og fremme vognen, så var det frokosttid. Det er så dejligt at vi bare skal åbne vores køleskab og tage det ud vi skal bruge. Smøre den mad vi har lyst til og så kan vi komme videre.

Disse små kære dyr er alle vegne i forskellige størrelser, jeg kan bare ikke stå for dem.

Som vi kommer længere ind mod Yellowstone Lake, er der mere og mere sne i vejkanten. Man kan sagtes fornemme hvor store mængder her kommer.

I Madison Junction, som ligger i 6808 fod, stødte vi igen på en stor flok bisoner, der var så nogen af dem som synes de skulle gå over vejen – i deres tempo vel at mærke. Sjov oplevelse. 

Lidt længer fremme spottede vi en ulv løbe inden på engen.

Næste stop skulle være Old Faithful. Vi fandt en p-plads og parkerede vogntoget. Også her lå der kæmpe dynger af sne. Vi gik frem til geysen og håbede at vi ikke skulle vente for længe før den ville skyde. Den skyder hver 90. minut, +/- 10 minutter. Vi var heldige, der var 20 minutter til den ville vise hvad den kunne.

Den spruttede et par gange, hvor vi troede at nu var den der…..men til stor morskab for det mange hundrede som stod og venter, gik den i stå igen. Endelig tog den sig sammen og sprøjtede sin kogende vandsøjle 30-55 m op i luften i forskellige stød. Det er godt nok et fantastisk naturfænomen. Det tog under 5 minutter, så gik det i sig selv igen.

Så gik turen mod Fishing Bridge hvor vi skulle overnatte. Og hvilken scene det var undervejs. Campingpladsen lå ved Yellowstone Lake, hvor billedet man ser er til at blive forpustet af. Så smukt at kigge ud over søen og se Rocky Moutains i baggrunden med al sneen på. Vi måtte også lige stoppe et par gange for at kigge og tage nogle billeder.

Der var også lige et par elks undervejs som blev foreviget. Vi kom også til et sted langs en bjergside, hvor en masse biler holdte stille og folk var ude og kigge og pege op af bjerget. Nogen havde spottet en han grizzly, vi kunne dog ikke se den og kørte videre.

Vi var også ude for at måtte bremse hårdt op, da 2 elks lige pludselig kom springende ud fra skoven. De virkede noget forvirret, og vi vidste ikke lige hvor vi havde dem, men lige pludselig drejede de af og forsvandt mellem træerne lige så hurtigt som de var kommet ud.

Endelig nåede vi frem til der hvor vi skulle dreje af til campingpladsen. 7792 fods højde. Luften er tynd, for jeg er forpustet….og det er ikke pga. dårlig form….

Vi fik sat autocamperen på plads og satte os uden for i solen med en ”vi er kommet godt frem” øl.

Vi boede lige op til skoven. Og i receptionen sagde de, at der var mange bjørne og at vi intet måtte efterlade uden for. Det gjorde vi så ikke.

Der var INTET internet der oppe i højden. Så det blev et døgn uden internetforbindelse. Det grinte vi meget af, for vi er så forvendte. Af samme grund har jeg heller ikke kunne loade bloggen.

Vi er nu fremme ved næste plads i Jackson, hvor der er godt internet i lobbyen.

Så her er den – god læsning.

Memorial Day i Idaho Falls

Det er Memorial Day. Solen skinnede fra morgenstunden af. Det havde ikke været så koldt i nat.

Campingpladsen bød på ”spis så mange pandekager du kan” til morgenmad i den anledning, for den nette sum af 3$. Jeg synes nu ikke om ideen om at spise pandekager til morgenmad, men når det nu bød sig, måtte det da prøves. 

Jeg skal lige lover for at de smagte skønt

Og hvilke skønne pandekager det var – vi kalder dem amerikanske pandekager – her er det bare pandekager. 3 stk. så var jeg mere end mæt, og så med god kaffe til. Så var dagen ligesom startet.

Vi havde tilskuere til morgenmaden i form af et kæmpe egern.

Gud ved om den tænkte på at stjæle vores pandekager

Vi havde 2 planer for dagen. Vi skulle se Idaho Falls og herefter deltage i en Memorial Day Cermoni.

Vi pakkede vognen, tjekkede ud og kørte ned til området med vandfaldene. Man kunne gå hele vejen rundt om søen.
Så det blev en morgen gåtur, Idaho Falls River Walk, små 6 km. 

Der var flot udsigt hele vejen rundt. På den første del kunne vi henover søen se Templet, det så meget flot ud. Solen skinnede fra en skøn blå himmel.

Vi stoppede flere gange for at kigge på vandfaldene. De er konstrueret så de laver strøm. God ide.

Det passede fint med tiden, vi kom retur til vognen lidt i 12. Lige ved p-pladsen, på græsplænen, boede der en masse præriehunde. De er altså bare sjove og lyn hurtige som en ninja.

Vi pakkede os i vognen igen og kørte til Rus Freeman Park, hvor vi skulle overvære cermonien for de faldne soldater. Vi havde fået af vide at der ville stå 1000 flag og ville være forskellige taler mm.

Vi fandt hurtig parkering og gik ned mod cermonien. Så var det lige vi tabte kæben. Hold nu op et skue. 1000 Stars and Stribes stod på rækker og blafrede i vinden . 

Det var vildt flot og betagende.

Vi kunne ikke andet end bare stå og kigge, og så kigge lidt mere. Vi  gik ned gemmem flagene og læste de forskellige mindeord som var sat på flagstængerne. Minder og hilsner til de faldne.

Vi gik ned til scenen hvor det hele foregik, vi kom lige til tiden. Af med hatten i en fart, national melodien blev sunget af et kor. Jeg siger jer der var gåsehud i lange baner. Sikke en oplevelse.

Vi blev en 1 times tid og lyttede og kiggede. Det vil jeg aldrig glemme.

Det var blevet frokosttid og vi smurte os nogle sandwich og fik spist.

Så gik turen mod Montana. 178 km. var der til Grizzly RV Campground i West Yellowstone.

Med Rockey Mountain på den ene side og ellers fladt land, som på Lolland, kom vi forholdsvis hurtigt til Montana. Der var temmelig meget sne på bjergene. Vi havde fået af vide af et par på camingpladsen i morges, at de var sneet inde på den plads som vi skal bo på inde i Yellowstone, for bare en uge siden……

Men nu skulle sneen være væk – vi får se.

Vi fik hurtigt tjekket ind campingpladsen  da vi nåede frem. Og da vi endelig var kommet til et sted med en by, valgte vi at gå ned til byen med det samme. Vi gik lidt i butikker og fandt en bar hvor vi fik en øl.

Så lidt mere kiggeri, og så ind på en restaurant for lidt mad. Her gled et par burgere ned.

Tilbage til pladsen. Desværre kunne vi ikke sidde ude, her er MANGE, som i rigtig mange myg.

Så det blev til kaffe og de sidste cheesecake inden for.

Vi har siddet og set på kort over Yellowstone og snakket lidt om hvordan vi skal køre rundt i parken i morgen. Det bliver spændene og vi håber at se en masse dyr.

Her på pladsen i West Yellowstone skal vi slukke for vores vand og afmontere slangerne i nat, for de lover frostvejr i nat. Så må vi se hvor koldt der bliver under dynen.

Der er rigtig meget bøvl med internettet. I går da vi ankom var hele byen uden telefon og internet.

Nu prøver jeg så lige lidt igen, og ser om jeg kan få loadet bloggen op. Klokken er lidt over 6, så jeg håber der ikke er så mange på nettet endnu.

Jeg kæmper og kæmper med billederne, så lige nu kan jeg ikke få flere på. Det er så det dårligste internet vi har haft ind til videre.

Der er langt til Idaho Falls

Vi havde en lang dag foran os. Vi var heldigvis hurtige til morgenmad og bad, så vi kørte allerede fra pladsen campingpladsen kl. 8.30.

Første stop var for at fylde brændstof på. Vi tankede til 2,89 $ pr. gallon. Ikke det billigste men vi gider ikke ligge og flakke rundt efter billig brændstof.

Vi fik alle sat os god til rette på vores pladser, og så var det var det bare derud af. Kim og Birger skiftes til at køre. Her er virkelig fin plads til os alle, også når vi ikke kører. Fine sengepladser og god plads til at komme rundt om hinanden, når vi alle er indenfor.

God plads til alle

Vognen kom virkelig på arbejde, vi kan godt høre at motoren arbejder, på et tidspunkt skulle vi op i 2407 m., der gav den sig godt. Motoren er en V10 motor - 6,8 liter. Den går ca. 3,5 km. på literen.......

11.30 var der chaufførbytte og tissepause, samtidig var det også lige rart at komme ud og strække benene.

Landskabet var ikke det helt vilde, men dog fulgte vi en bjergkæde hele vejen. Den skiftede formationer og farver og selvfølgelig er det flot. På de højeste bjerge lå der masser af sne endnu.
Ellers var det den ene mark efter den anden og ret fladt, ud over bjergene. Køer i massevis som græssede.

Da vi havde 325 km. tilbage fandt vi en Walmart, så vi kunne få handlet ind til køleskabet. Dejligt belejligt, så lå der en Starbucks ved siden af, så vi fik os lige en "fedekaffe".

Ud på Interstate 15 igen og så ellers videre mod Idaho og Idaho Falls.

Med 180 km. igen krydsede vi grænsen til Idaho. Klokken var blevet 16.50. Og vi har nu kørt de første 1000 km. i autocamperen.

Med 125 km. tilbage var jeg ret træt af at køre bil, det er jo noget af en kasse at køre i og den larmer altså lidt. Nå, men der var 1,5 times kørsel endnu, så jeg måtte jo bare blive siddende, hvis jeg ville med.

Der er mange sjove ting som vi kører forbi. Idag var det et kartoffelmusseum?? Hvad pokker er det nu for noget? Skal man se på gamle bagekartofler, samsøkartofler, vildmosekartofler, eller hvad pokker....

Godt inde i Idaho, lagde vi mærke til, at der på bjergsiderne stod en masse vindmøller. Det pynter jo ikke i landskabet, men giver nok god mening i forhold til energi. Idaho er meget grøn i forhold til Utah. Her er ikke så afbrændt, græsset er grønt og der er masser af træer.

Kl. 19 blinkede vi af og drejede ind på Snake River Campground. Dejligt at være fremme.

Vi riggede vognen til og satte os på bænken uden for og hyggede os lidt.
Så var det tid til at lave lidt mad. Vi lavede pasta og kødsauce.

Da det begyndte at skumre tændte vi op i bålstedet. Det er ægte hygge.

Nabomanden, en amerikansk veteran, kom og sludrede lidt. Altid hyggeligt at snakke med amerikanerne. Samtalen faldt lidt ind på deres nye præsident og hvordan det generelt går i USA. Vi spurgte lidt ind til Memorial day, som er idag, mandag.
Vi har besluttet at vi vil køre over til en park, hvor der skulle være en flot cermoni, med overflyvning af gamle fly mm.

Lige nu sidder jeg ude på bænken, mens solen tager fat og skriver her på bloggen, da internettet ikke ville, som jeg ville i går aftes.

Endnu en dag med oplevelser ligger forude, solen skinner og vi har det godt. Hvad mere kan man forlange?