3. gang i Bryce Canyon - og stadig lige betagende

Selv om det er 3. gang vi er i Bryce Canyon er det lige så betagende som de andre gange.

Efter morgenmaden gjorde vi os klar, så kunne komme ud og fange schuttelbussen som kører ind i parken.

Vi kørte til Visitorcenter for at få et kort over de forskellig hikes man kunne gå. Vi ville hike den samme rute, Navajo Loop, som vi gjorde sidst vi var her, for den var vildt flot. 

Desværre var en del at ruten lukket på grund af der var faldet store sten ned og lukket for gennemgangen. Men man kunne så vælge en anden sti på det stykke.

Så vi tog bussen op til Sunset Point. Vi stod et stykke tid og nød udsigten og tog bestik af den tur vi skulle gå. Rygsækken var spændt og vi havde masser af vand med. Turen ville tage ca. 3 timer.

Selv om vi har været her før, kan jeg ikke lade være med at fotografere til højre og venstre, for jeg ser hele tiden nye flotte formationer. 

Det er i princippet let nok at gå ned i bunden, og så det stykke som man går dernede. Dog skal man hele tiden være på vagt for ikke at skride i de mange småsten og grus på stierne. 

Da vi kom ned til det sted hvor der stod at "Wallstreet", som det lukkede stykke hedder, var det dog muligt at gå ud til det sted hvor det var styrtet sammen. Det valgte vi så at gøre. Det er bare flot den vej ud.

Lidt sjov undervejs har vi da også. Der skal tages selfies og portrætter til billledalbummet.

Efter at have været i bunden et stykke til var det tid til at begynde "opstigningen". Der gik ikke længe før det hev godt i lårbasserne. Men det er lige så flot op, som det er ned. Eneste forskel er at vi ikke snakker så meget sammen, for det er der ikke så meget luft til.....

Vi må da heller ikke glemme at nævne et af de søde væsner som lever i Canyonen.

Det lille skønne egern. De pibler rundt og ser søde ud.

Gi' noget....

Vel oppe på toppen igen kunne vi lige tage et pust, inden vi skulle med bussen ned igen.

Lårmusklerne sitrede helt. Det sidste stykke op er stigningen på ca. 30%, så det er noget der kan mærkes, måske endnu mere i morgen.

Kim, Mette og Birger - vi venter på schuttlebussen

Tilbage på pladsen var det tid til frokost.

Eftermiddagen brugte vi til at slappe af i solen, det var blevet temmelig varmt og vi blev stegt godt igennem. Det var skønt.

Det blev kaffetid og vi måtte da lige smage lidt mere af vores cheesecake.

Det var meningen, at vi skulle have været en tur til ind i parken inden vi skulle ud og spise, men tiden var løbet lidt fra os, så vi kunne ikke nå det. Det er lige som om, at vi godt kunne bruge lidt flere timer om eftermiddagen. Nå, men vi var jo også sultne, så vi gik over på en restaurant og fik et bord. Fik bestilt mad, som viste sig at være ret så lækkert.

Kim fik en "lille" steak

Nu meldte trætheden sig, både pga. vores travetur, men også fordi vi har fået så meget sol.

Og så er vi da forresten også ret så tidligt oppe ;-)

Nu er resten af crewet gået til køjs mens jeg taster færdigt.

I morgen er der lang kørerdag. Ca. 750 km. til Idaho Falls i Idaho.

Så det er godnat herfra.