Der er langt til Idaho Falls

Vi havde en lang dag foran os. Vi var heldigvis hurtige til morgenmad og bad, så vi kørte allerede fra pladsen campingpladsen kl. 8.30.

Første stop var for at fylde brændstof på. Vi tankede til 2,89 $ pr. gallon. Ikke det billigste men vi gider ikke ligge og flakke rundt efter billig brændstof.

Vi fik alle sat os god til rette på vores pladser, og så var det var det bare derud af. Kim og Birger skiftes til at køre. Her er virkelig fin plads til os alle, også når vi ikke kører. Fine sengepladser og god plads til at komme rundt om hinanden, når vi alle er indenfor.

God plads til alle

Vognen kom virkelig på arbejde, vi kan godt høre at motoren arbejder, på et tidspunkt skulle vi op i 2407 m., der gav den sig godt. Motoren er en V10 motor - 6,8 liter. Den går ca. 3,5 km. på literen.......

11.30 var der chaufførbytte og tissepause, samtidig var det også lige rart at komme ud og strække benene.

Landskabet var ikke det helt vilde, men dog fulgte vi en bjergkæde hele vejen. Den skiftede formationer og farver og selvfølgelig er det flot. På de højeste bjerge lå der masser af sne endnu.
Ellers var det den ene mark efter den anden og ret fladt, ud over bjergene. Køer i massevis som græssede.

Da vi havde 325 km. tilbage fandt vi en Walmart, så vi kunne få handlet ind til køleskabet. Dejligt belejligt, så lå der en Starbucks ved siden af, så vi fik os lige en "fedekaffe".

Ud på Interstate 15 igen og så ellers videre mod Idaho og Idaho Falls.

Med 180 km. igen krydsede vi grænsen til Idaho. Klokken var blevet 16.50. Og vi har nu kørt de første 1000 km. i autocamperen.

Med 125 km. tilbage var jeg ret træt af at køre bil, det er jo noget af en kasse at køre i og den larmer altså lidt. Nå, men der var 1,5 times kørsel endnu, så jeg måtte jo bare blive siddende, hvis jeg ville med.

Der er mange sjove ting som vi kører forbi. Idag var det et kartoffelmusseum?? Hvad pokker er det nu for noget? Skal man se på gamle bagekartofler, samsøkartofler, vildmosekartofler, eller hvad pokker....

Godt inde i Idaho, lagde vi mærke til, at der på bjergsiderne stod en masse vindmøller. Det pynter jo ikke i landskabet, men giver nok god mening i forhold til energi. Idaho er meget grøn i forhold til Utah. Her er ikke så afbrændt, græsset er grønt og der er masser af træer.

Kl. 19 blinkede vi af og drejede ind på Snake River Campground. Dejligt at være fremme.

Vi riggede vognen til og satte os på bænken uden for og hyggede os lidt.
Så var det tid til at lave lidt mad. Vi lavede pasta og kødsauce.

Da det begyndte at skumre tændte vi op i bålstedet. Det er ægte hygge.

Nabomanden, en amerikansk veteran, kom og sludrede lidt. Altid hyggeligt at snakke med amerikanerne. Samtalen faldt lidt ind på deres nye præsident og hvordan det generelt går i USA. Vi spurgte lidt ind til Memorial day, som er idag, mandag.
Vi har besluttet at vi vil køre over til en park, hvor der skulle være en flot cermoni, med overflyvning af gamle fly mm.

Lige nu sidder jeg ude på bænken, mens solen tager fat og skriver her på bloggen, da internettet ikke ville, som jeg ville i går aftes.

Endnu en dag med oplevelser ligger forude, solen skinner og vi har det godt. Hvad mere kan man forlange?