Solopgang i Monument Valley |
Vækkeuret ringede kl. 5 i dag. Vi ville op og se solopgangen
over Monument Valley.
Det fortrød vi ikke et sekund. Vi satte os ud på kanten kl.
5.15 og så hvordan lyset kom i flotte gule og orange farver. Det var virkelig
flot og gav en meget intens stemning.
Bare at sidde der i stilhed og vente og se de smukke farver.
Det blæste en hel pelikan eller 2, hvilket det havde gjort hele natten. Vognen
var blevet rusket noget frem og tilbage. Men den stod da samme sted da vi
vågnede.
Da solen endelig var kommet helt op over horisonten kl.
6.05, gik vi i bad.
Vi kunne få morgenmad i The View Hotels restaurant fra kl. 7
og det var da det vi skulle. Morgenmadsbuffet, det trængte vi til.
Dejlig buffet, kaffe og juice, og så kun til 15 $ pr. snude.
Havde da regnet med at det ville koste kassen lige nøjagtig derude i Vallyen.
Men dejligt at blive overrasket.
Morgenbuffet spist og så lige ud på balkonen hvor udsigten
også var hel vild. Det er et fantastisk skue, man mangler bare lige John Wayne J
Så var det slut med Monument Valley, og turen gik mod Grand
Canyon. Små 300 km. skulle der køres.
Kl. 9.30 var vi af sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar