 |
| Flaming Gorge |
Det tog ikke lang til før vi ramte bjergene, Sheep Creek. Vi havde ikke lige forventet at ramme dem så hurtigt og slet ikke de stigninger. Det var så ikke helt gennemtænkt at jeg havde sat mig foran.
Jeg er ikke den store fan af at køre i bjerge med stejle skråninger ved siden af bilen. Jeg er nok, for at være ærlig, skrækslagen. Jeg prøver at være sej - men nej, det dur bare ikke. Men jeg nåede da at køre et stykke, før vi kunne komme ind til siden og jeg kunne bytte plads med Birger. Vi skulle kravle over Uinta bjergene. Vi startede i 1932 m. over havet og kom så til at kravle op til 2585 m.. Det er godt nok noget af en stigning. Det kunne mærkes i ørerne. Men selv om jeg ikke kan lide det, er det jo vanvittigt smukt.
Det er ret ulækkert når vejen lige pludselig ser ud til at være forsvundet, fordi det lige pludselig går 7-8% nedaf. Men heldigvis, har den været det hver gang ;-) Det samme gælder når vi kører i hårnålesvingene, man ved ikke hvad der er rundt om hjørnet.
 |
| Det er tydeligt at der er varmedis |
Flere steder er der skilte med at man skal passe på "Faling rocks" - der er nu ikke meget man kan gøre hvis der falder sten ned. Men vi oplevede at der lå sten på vejen.
Med 307 km. igen kom vi ind i Colorado, det var ikke det Colorado vi kender. Det var ret så kedeligt at kigge på. Vi kom igennem en by som hed Rangly, der så det ud som om tiden havde stået stille i mange år.
Vi kørte på vej 139 South. Og for pokker noget dårlig vej. Først havde vi kæmpet os op gennem bjergene, hvor bilen virkelig måtte lide, og så bagefter så måtte den køre på så bumpet vej, at vi troede det var en hullet grusvej. Men vejene bliver ødelagt af al sneen og frosten ( lige som derhjemme, men i meget værre grad ).
Vi kom også igennem et område hvor der blev hentet olie op fra jorden. Sådan en oliefætter pynter altså ikke i landskabet. Og når der så står rigtig mange af dem....nå, men vi har jo brug for det skidt.
Omkring kl. 13 knurrede maverne og det var tid til at finde et "rest area" hvor vi kunne få noget mad.
Der gik ikke så lang tid før vi mødte et sted hvor vi kunne køre ind.
Der var en dejlig udsigt og det var drøn varmt. Vi smurte vores sandwich og satte os udenfor i stolene og spise og kiggede på naturen. Fed måde at nyde sin frokost på.
Da der var 241 km. tilbage kom vi tilbage over grænsen til Utah og ud på motorvejen. Kors det var kedeligt og varmt. Det var ret kedelige bjerge og man blev lullet i søvn.
100 km. fra Moab kom vi til en område som hed Danish Flat - skal de gør grin med Danmark eller hva' ? Men det var nu ikke i nærheden af dansker fladt, for der var masser af små bakker, som ville virke som bjerge derhjemme.
44 km. igen, endelig ser vi en ende på den lange kørertur. Naturen ændre sig markant, det er underligt så hurtigt det kan se helt anderledes ud. Samtidig kunne vi mærke at det var blevet endnu varmere.
Vi kørte forbi byskiltet til Moab. 7,5 times kedelig kørsel var endelig ovre og vi kunne dreje af ind til campingpladsen. Vi steg ud og fik en dyne af varme lige i hovedet. Det var over 35 grader tør varme. Værsgo' her skal vi så være i 3 dage. Det bliver rart, trods varmen ;-)
Til aften gik vi ned i supermarkedet og købte færdigstegt kylling og nogle pastasalater fra delikatessen. Vi ønskede ikke at tænde op for gassen i vognen i den varme, ej heller gad vi lave mad.
Tror den kommer til at stå på "kold mad" mens vi er her.
Vi gik hjem og spiste, gik lidt på nettet og blev så enige om at vi trængte til at røre os.
Så vi gik en tur ned gennem byen. Vi har omhyggeligt valgt denne plads ud fra at vi kunne spadsere ned i byen - der er så kun 300 m. så det er hyggeligt. Vi kan også gå til supermarkedet.
 |
| Hovedgaden ligger lige op ad bjergene |
Vi browsede lidt på begge sider af vejen, kiggede lidt på store biler og vendte så hjem.
 |
| Sådanne en vil Kim gerne have med hjem |
Tid til blogskrivning og læsning. Kim ser serie på pc'en.
Så godnat herfra. Det bliver en hot hot nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar