En rigtig hyggelig dag som endte i Ouray i Colorado

Dagens par

Vi vågnede op i Moab, det var den 6. juni og vi havde bryllupsdag, 30 år – tag den ;-)

Havde en rolig morgen, hvor vi ikke skyndte os. Vi havde lige nogle telefonopkald til Cruise America og så pakkede vi sammen. Kim og Birger fik tømt tankene, et rigtig mandejob. Det var allerede ved at blive bagende varmt.

Første stop var tankstationen, 41 gallons = 115 $. Den er tørstig den bandit.

På vejen, ikke langt fra start, kom vi til ”Hole in the Rock” – et hjem på 5000 sqf., som er lavet inden i klippen af den danske for mange år siden. Han hed Albert Christensen, og han giftede sig med amerikaneren Gladys. Vi var ikke inde og se det, men kiggede lidt uden for. Her mødte vi et firben, det var nok også det mest oprivende der.

Vi fik hurtigt se det vi ville og kørte videre.

Vi var allerede steget 400 m. fra vi startede i 1250 m. Det blev ved med at stige og i La Sal var vi oppe på 2121 m. La Sal var en by som strakte sig over en længe på kun 500 m. Vi kørte igennem flere små flækker, og må sande at det er ret trist som nogle amerikanere bor.

Efter 53 km. var vi nået op i 2345 m. Underligt, vi har kørt så mange kilometer nu, og på rigtig mange lange stræk har vi været ene på vejen. I ny og næ er der måske kommet en truck eller lastbil forbi, men der er virkelig langt mellem snapsene.

Vi skal den vej

Med 189 km. igen til Ouray begyndte vi for alvor bjergkørslen. En masse hårnålesving med 9% stigninger. Jeg havde virkelig brug for at holde vejret engang imellem. Men til stadighed overtager udsigten min angst, og jeg nyder det flotte landskab. Desværre, må man sige, er der en fed varmedis som tit slører udsigten og især gør den billeder disede. Man jeg får taget en masse flotte billeder, som vi vil have glæde af i mange år frem.

Vi kom over bjergpasset og var pludselig nede i 1585 m. Vores ”tow and hole” har gjort sit arbejde godt i dag. Man kan i øvrigt godt blive lidt ør i hovedet af alle de højde forskelle.

Vi kom til byen Bedrock. Men vi mødte desværre ikke Flintstone nogen steder  😂

Vi nåede også til det smukke Colorado hvor alt er så grønt. Mange steder ser det ud til at træerne lige er sprunget ud. Deres vinter herover har været MEGET lang, siger de, og det er først nu de kan komme til at gøre bl.a. campingpladserne klar, hvilket vi jo også har oplevet.

Vi kørte langs en flod et langt stykke. Smukt og frodigt.

Vi skulle op til Ouray, og op betød op!! 2733 m. kom det op på. Smuk plads mellem bjergene.

Vores tur var på 241 km. og vi kørte egentlig strækningen på en okay tid, ikke at vi skal nå det på bestemt til, men vi vil jo også gerne frem.

Vi var godt sultne da vi kom frem, og vi tog frokosten frem med det samme.

Herefter tog vi alle en slapper, måske nogen faldt helt i søvn??

Da det jo var vores bryllupsdag skulle vi ud og spise steak. Vi havde fået anbefalet et sted, som skulle servere en god bøf. Så vi gik i bad og kørte ind til Ouray, desværre er det et stykke fra pladsen, men man kan jo ikke lægge en campingplads lige midt i byen.

Vi fik parkeret vognen og gik lidt rundt. Fandt restauranten. Der var propfyldt…… men vi blev skrevet op til et bord og ventede kun en halv time. Den brugte vi lige på at tjekke et par butikker ud.

På restauranten fik vi et godt bord. Der var en som sad og spillede klaver, lige ved første øjekast virkede det larmende, men det var faktisk rigtig rigtig hyggeligt. Der var indspillet en John Wayne film, True Grith, i 1968 i restauranten.

Kim og Birger blev fotograferet med Clint Eastwood's hat på.

Vi bestilte nogle lækre retter. Mændene fik bøffer på 16 oz. ( 453,6 g. )

Dertil god øl, dog kun én, vi skulle jo ud og køre. Vi nød maden og hyggede os gevaldigt. Mette og Birger havde købt en gave til os.  Det sødeste bjørnebrudepar 😍

Maden spist og betalt og tilbage til vognen.

Byen Ouray er bare til at forelske sig hovedkulds i. Der er så hyggeligt. Kan sammenlignes med Schweiz og kaldes faktisk også Amerikas svar på Schweiz. Jeg kunne slet ikke blive færdig med at kigge på omgivelserne. Smukt og så hyggeligt.

Vi kørte tilbage og satte os på bænken foran vognen. Tændte bål og hentede cheesecake og rødvin ud. Vi skulle lige fejre resten af vores dag.

Dagen sluttede med at Mette ”puttede” os og sagde godnat… vi har bare haft en sjov dag.