Havde en rolig morgen, hvor vi ikke skyndte os. Vi havde lige nogle telefonopkald til Cruise
America og så pakkede vi sammen. Kim og Birger fik tømt tankene, et rigtig
mandejob. Det var allerede ved at blive bagende varmt.
Første stop var tankstationen, 41 gallons = 115 $. Den er tørstig den bandit.
På vejen, ikke langt fra start, kom vi til ”Hole in the Rock”
– et hjem på 5000 sqf., som er lavet inden i klippen af den danske for mange år
siden. Han hed Albert Christensen, og han giftede sig med amerikaneren Gladys. Vi var ikke inde og se det, men kiggede lidt uden for. Her mødte vi et firben, det var nok også det mest oprivende der.
Vi fik hurtigt se det vi ville og kørte videre.
Vi fik hurtigt se det vi ville og kørte videre.
Vi var allerede steget 400 m. fra vi startede i 1250 m. Det
blev ved med at stige og i La Sal var vi oppe på 2121 m. La Sal var en by som
strakte sig over en længe på kun 500 m. Vi kørte igennem flere små flækker, og må sande
at det er ret trist som nogle amerikanere bor.
Efter 53 km. var vi nået op i 2345 m. Underligt, vi har kørt
så mange kilometer nu, og på rigtig mange lange stræk har vi været ene på
vejen. I ny og næ er der måske kommet en truck eller lastbil forbi, men der er
virkelig langt mellem snapsene.
Med 189 km. igen til Ouray begyndte vi for alvor
bjergkørslen. En masse hårnålesving med 9% stigninger. Jeg havde virkelig brug
for at holde vejret engang imellem. Men til stadighed overtager udsigten min
angst, og jeg nyder det flotte landskab. Desværre, må man sige, er der en fed
varmedis som tit slører udsigten og især gør den billeder disede. Man jeg får
taget en masse flotte billeder, som vi vil have glæde af i mange år frem.
Vi skal den vej |
Vi kom over bjergpasset og var pludselig nede i 1585 m. Vores
”tow and hole” har gjort sit arbejde godt i dag. Man kan i øvrigt godt blive
lidt ør i hovedet af alle de højde forskelle.
Vi kom til byen Bedrock. Men vi mødte desværre ikke
Flintstone nogen steder 😂
Vi nåede også til det smukke Colorado hvor alt er så grønt.
Mange steder ser det ud til at træerne lige er sprunget ud. Deres vinter
herover har været MEGET lang, siger de, og det er først nu de kan komme til at
gøre bl.a. campingpladserne klar, hvilket vi jo også har oplevet.
Vi skulle op til Ouray, og op betød op!! 2733 m. kom det op
på. Smuk plads mellem bjergene.
Vores tur var på 241 km. og vi kørte egentlig strækningen på
en okay tid, ikke at vi skal nå det på bestemt til, men vi vil jo også gerne
frem.
Herefter tog vi alle en slapper, måske nogen faldt helt i
søvn??
Da det jo var vores bryllupsdag skulle vi ud og spise steak.
Vi havde fået anbefalet et sted, som skulle servere en god bøf. Så vi gik i bad
og kørte ind til Ouray, desværre er det et stykke fra pladsen, men man kan jo
ikke lægge en campingplads lige midt i byen.
Vi fik parkeret vognen og gik lidt rundt. Fandt
restauranten. Der var propfyldt…… men vi blev skrevet op til et bord og ventede
kun en halv time. Den brugte vi lige på at tjekke et par butikker ud.
På restauranten fik vi et godt bord. Der var en som sad og
spillede klaver, lige ved første øjekast virkede det larmende, men det var faktisk rigtig
rigtig hyggeligt. Der var indspillet en John Wayne film, True Grith, i 1968 i
restauranten.
Vi bestilte nogle lækre retter. Mændene fik bøffer på 16 oz. ( 453,6 g. )
Dertil god øl, dog kun én, vi skulle jo ud og køre. Vi nød maden og hyggede os gevaldigt. Mette og Birger havde købt en gave til os. Det sødeste bjørnebrudepar 😍
Dertil god øl, dog kun én, vi skulle jo ud og køre. Vi nød maden og hyggede os gevaldigt. Mette og Birger havde købt en gave til os. Det sødeste bjørnebrudepar 😍
Maden spist og betalt og tilbage til vognen.
Byen Ouray er bare til at forelske sig hovedkulds i. Der er så hyggeligt. Kan sammenlignes med Schweiz og kaldes faktisk også Amerikas svar på Schweiz. Jeg kunne slet ikke blive færdig med at kigge på omgivelserne. Smukt og så hyggeligt.
Byen Ouray er bare til at forelske sig hovedkulds i. Der er så hyggeligt. Kan sammenlignes med Schweiz og kaldes faktisk også Amerikas svar på Schweiz. Jeg kunne slet ikke blive færdig med at kigge på omgivelserne. Smukt og så hyggeligt.
Vi kørte tilbage og satte os på bænken foran vognen. Tændte
bål og hentede cheesecake og rødvin ud. Vi skulle lige fejre resten af vores
dag.
Dagen sluttede med at Mette ”puttede” os og sagde godnat… vi har bare haft en sjov dag.
Dagen sluttede med at Mette ”puttede” os og sagde godnat… vi har bare haft en sjov dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar