Hiking i Grand Canyon og turen til Williams

Vildt at stå der

Det blæser stadig temmelig meget her i Arizona, ligesom det har gjort i de sidste stater vi har været i.

Ikke at det genere når vi er uden for, der er det jo lidt rart når her nu er så varmt. Men om natten er autocamperen lige ved at vælte, sådan føles det i hvert tilfælde.

Vi havde sat vækkeuret til kl. 6, for at komme op og få morgenmad og bade så tidligt som vi nu synes var rimeligt, for vi skal jo huske at vi er på ferie. Men vi ville af sted på vores hike, inden solen overtog med fuld kraft.

Badefaciliteterne til campingpladsen var ikke eksisterende, man skulle køre et lille stykke hen til nabo campingpladsen. Det skal de ikke have point for. Nå, men mere besværligt var det jo heller ikke.

1,2 3, og vi var alle 4 klar. Afsted til den parkeringsplads som havde oversize parking.

Godt smurt ind i faktor 30, iført solbriller og hat og selvfølgelig godt snørede vandrestøvler gik vi hen til kanten.

De er godt støvede efterhånden

Ved kanten og starten af stien, kiggede vi lidt ned og startede så med at gå nedad. 

Vi skulle et pænt stykke ned havde vi aftalt, så det var jo bare at begynde at gå. Udsigten var vild og der var vildt langt ned til siden. Men jeg havde det godt og jeg var ikke bekymret. Varmen tog hurtigt til og vi holdte flere pauser for at drikke. Man flytter ikke lige blikket fra stien når man går der. Så når det skal drikkes af flaske og nydes udsigt så træder man ind til siden og gør det. 

Stien ned

Det gæve vandrefolk

Udsigten som man ikke bliver træt af

Vi kom godt ned til det aftalte punkt. Nedstigningen var mellem 11-15 %, det kunne godt mærkes lidt i lårerne.

Det tog en times tid at går ned, og vi regnede med at det ville tage det dobbelte at gå op.

Vi holdte en lille pause og fotograferede lidt. Vi trådte ud på et lille udspring, så vi fik nogle rigtig flotte skud.

Ikke m in stærke siden at træde ud på sådanne udspring

Vi begyndte opstigningen igen - føj den var led, og nu var det blevet meget varmt igen, klokken var blevet 12 og solen bankede ned. Men vi havde spist og drukket og fået både sukker og salt.

Det var dælme hårdt at gå op, vi prusted og svedte som jeg ved ikke hvad og der bleve hold flere små pauser. Ganske som det anbefales.

Jeg ville lyve hvis ikke jeg sagde, at det gjorde ondt i min åndssvage knæ, men det var bestemt det værd. Og jeg gør det gerne igen. Vi vil gerne prøve at gå endnu længere ned, måske helt ned. Det  må blive en anden god gang.

Vel oppe efter 3 timer. Det var hårdt men en fed fed oplevelse.

Møg beskidte og meget svedige gik vi til bilen. 

Så skulle vi køre mod Williams hvor vi skulle overnatte. Godt og vel 100 km var der dertil.

Williams er en af de få autentiske byer som er tilbage på Rute 66

Vi havde kun en plan i Williams og det var at få en ordentlig steak med godt tilbehør, som afslutning på autocamper delen af turen.

Vi ville have spist på Rods Steakhouse, hvor vi før har fået en vildt lækker bøf, men de havde lukket.

Så vi måtte på jagt efter en anden restaurant. Det blev så Red Raven, et ganske godt valg. Maden var virkelig lækker.

Da vi rejste os var vi godt stive i benene. Turen i Canyonen kunne i den grad mærkes.

Så vi gik hjem, lavede kaffe og spiset en kage og gik så i seng. Vi var alle temmelig trætte og sov hurtigt.

Endnu en fed dag kunne skrives på listen :-)

Turen mod Grand Canyon

Første kig til Grand Canyon med Colorado River i bunden

Det blev hurtigt varmt igen i dag og det blæste stadig ret meget.

Vi kørte ud af Vallyen. Alt er meget tørt og det støver meget. Der er ingen vand i floderne. Vi kørte mod Tuba City, der var temmelig meget trafik. Der løb vilde heste rundt på begge sider af vejen, et underligt syn, men de så tilfredse ud – hvis en hest kan det.

Videre mod Cow Springs, her var der bare øde med øde på.

Der kunne går 15-20 minutter mellem at vi så en bil

Vi var nu kommet ind i en anden tidszone, klokken skiftede lige fra 11.07 til 10. 07. Så var det slut med mountaintime.

Vi nåede Tuba City, og her skulle der igen tankes. Den er meget tørstig, sådan en stor autocamper. 31,3 gallon til 75 $.

Vejen gik lige ud i uendeligheder, men heldigvis skiftede bjergene formation, så var der da lidt at kigge på, for det havde da været trøstesløst i mange mange kilometer. Endelig skulle vi dreje, og så var der sidevind så hele vognen sejlede. Ikke rart, og slet ikke for den som kører. Det var Kim som havde tørnen på denne tur.

Vi nærmede os Grand Canyon og det kunne ses på området. Der var store ”revner” hist og her, så en god forsmag på det som ventede. Vi kom igennem ”tjek point”, igen godt med park passet. Vi kørte til Dessert View, 2100 m over Coloradofloden. Her spiste vi frokost efter at have været ude ved kanten og kigger ud over Canyonen.

Her er rigtig mange kinesere, lige som de andre gange vi her været her. Og jeg er stadig lige forbløffet over hvordan de skiller sig ud. En ting er at de er så forbandede uhøflige, men de klæder sig ud som om der er pest og kolera omkring dem, men "ærmeskånere" og mundbind, og ikke at forglemme deres kæmpehatte, som kan dække Fyn og så deres store sorte solbriller....jeg forstår ganske enkelt ikke ideen.

Kl. 15 kom vi til campingpladsen. Vi pakkede ud og tog en kold øl og lagde lige lidt planer, alt imens en stor elk gik rundt mellem camperene og græssede.

Vi tog schuttelbussen ud til Mather Point ved kanten og gik en tur rundt og nød udsigten. Derfra tog vi atter bussen ud til Village, ved BrightAngel, hvor vi i morgen vil gå et stykke ned i Grand Canyon. Vi inspicerede lige trailen ved at gå en lille ( bitte ) stykke ned, og blev enige om, at den så ok ud til at hike et pænt stykke ned i morgen.

Bussen retur til Marked Place for at få noget hurtigt at spise, vi var ikke så sultne. Fik købt vand og energi til turen i morgen og gik så lige forbi Grand Canyon Lounge, fordi vi have fået af vide at de havde WI-FI, men nej, INGEN net overhovedet heroppe. Underligt når der var helt ude i Monument Valley. Nå, men familien derhjemme ved, at vi til tider ikke kan få adgang til nettet.

Vi gik tilbage til pladsen, hvor vi på vejen mødte en del elks. Vi gjorde vi lige vores rygsække klar med drikke osv.

Det bliver spændende at se hvordan turen i morgen bliver, en ting er sikkert, og det er at det bliver hårdt.

Så nu er det godtnat, så vi kan komme op kl. 6 og få morgenmad og så af sted inden det bliver for varmt.

Sov godt J

Solopgang i Monument Valley

Solopgang i Monument Valley

Vækkeuret ringede kl. 5 i dag. Vi ville op og se solopgangen over Monument Valley.

Det fortrød vi ikke et sekund. Vi satte os ud på kanten kl. 5.15 og så hvordan lyset kom i flotte gule og orange farver. Det var virkelig flot og gav en meget intens stemning.

Bare at sidde der i stilhed og vente og se de smukke farver. Det blæste en hel pelikan eller 2, hvilket det havde gjort hele natten. Vognen var blevet rusket noget frem og tilbage. Men den stod da samme sted da vi vågnede.

Da solen endelig var kommet helt op over horisonten kl. 6.05, gik vi i bad.

Vi kunne få morgenmad i The View Hotels restaurant fra kl. 7 og det var da det vi skulle. Morgenmadsbuffet, det trængte vi til.

Dejlig buffet, kaffe og juice, og så kun til 15 $ pr. snude. Havde da regnet med at det ville koste kassen lige nøjagtig derude i Vallyen. Men dejligt at blive overrasket.

Morgenbuffet spist og så lige ud på balkonen hvor udsigten også var hel vild. Det er et fantastisk skue, man mangler bare lige John Wayne J

Så var det slut med Monument Valley, og turen gik mod Grand Canyon. Små 300 km. skulle der køres.

Kl. 9.30 var vi af sted.

Turen til Monument Valley via New Mexico

Vi står i hver sin stat

Vi kom lidt sent afsted fra Durango, men det er ikke altid lige at planlægge et eksakt afgangstidspunkt.

Ud af Durango

Vi havde lavet en lille ændring af kørslen til Four Corners og Monument Valley.
Vi havde besluttet os for at nappe en stat mere. Så vi kørte til New Mexico, en lille omvej på omkring 50 km. Så det bliver så lige til 8 stater som vi har besøgt på denne tur.

GPS'en var sat til Farmington i New Mexico. Vi ville tanke og handle ind der.
Vi må konstatere at det mere var et X over besgøte stater end det var en oplevelse.

Omgivelserne var så triste. Både landskab og de byer vi kørte igennem. Der var rigtig mange mexicanere ( ikke at der er noget galt med mexicanere ) og de "huse" vi så var i meget trist og ringe stand. Det meste var trailere i forskellige udgaver. Så næste gang du brokker dig over boliger i DK, så skal du tænke på alternativet, som kunne være som her. Det er sundt at se, synes jeg.

Vi fik tanket, 32,5 gallon for 80 $. Derefter i Walmart for at få handlet mad. Imens vi er der hyler Kims telefon ( som er udstyret med et USA taletidskort ). Det var en AMBER alarm. Når nogen er blevet væk kommer der automatisk en alarm ud på alle mobiltelefoner i området. Det var en lille pige på 8 år som var forsvundet, i går var der også en lille pige på 7 år som var forsvundet. Damen ved kassen sagde, at der forsvinder børn hver dag. Er det ikke sørgeligt ?

Så var det ellers ud på hovedvejen, og der var rød bølge hele vejen ud af byen. Der var rigtig meget trafik.

Vi kørte mod Shiprock, og kom igennem en by som hed Kirtland som mindede om et sted, hvor man kom af med gamle biler og campere. Rigtig kedeligt og fattigt område at se.

Kedelig udsigt

Det er de dårligste veje vi har kørt på, på hele turen, man skal næsten har turpas, så meget buler det op og ned og vipper til siden. New Mexico virker som en fattig stat i forhold til hvad vi ellers har set.

Derfra videre ind i Arizona til "Four Corners". Det er der hvor punktet er, hvor Colorado, Utah, New Mexico og Arizona mødes. Et sted der er drevet af indianere, eller Native Americans som de kaldes. Der var en grum hede, føj det var varmt.

Punktet hvor de 4 stater mødes

Vi kørte ind til Four Corners og gik rundt og kiggede på indianernes boder. Tog lidt billeder der hvor staterne mødes og kørte så videre. Et stykke derfra holdte vi pause og spiste frokost.

Nå, men vupti, så var der lige pludselig en masse bjerge, igen i en helt anden formation en vi tidliger har set.

Bjerge og en masse varmedis

Bjergene betød også at vi nærmede os Kayenta og Monument Valley. Vi drejede af og kørte ad den lange lige vej ud til Vallyen. Det var flot, men desværre ligger der en tung varmedis som slører udsigten ret meget.

Vi fandt campingpladsen, som ligger lige på kanten til hele skuet. Vildt!! Man ser allerede en film for sig med cowboys og indianere.
Der blæste en vild vind. Rødt sand fløj om ørerne og øjnene på os. Det var lige om at holde sig for øjnenen, for det er sådan noget fint djævelskab som nemt kan komme i øjnene.
Det kom i hvert tilfælde hurtigt ind i vognen så alt knasede.

Vi fik tjekket ind, fundet en plads og gik så ud og nød det hele, mens vi holdte på hat og briller.
Aftensmaden blev lavet og spist, mens vi nød den skønneste solnedgang og efterfølgende måne, som er fuld, rejse sig på himlen ud over Vallyen. Meget betagende og noget som bestemt ikke kan gengives på billeder. Jo, måske med en dygtigere fotograf eller et helt andet fotoudstyr.
Men det ændrede ikke oplevelsen.
Her er lidt af den.

Se, det er ikke lige noget man bliver træt af at se på sådan lige med det samme.

Vognen står og gynger i blæsten, mon vi kan få sovet? Vi har jo heller ingel el, så vi kan ikke få aircondition. Vi er langt ude for lands lov og ret. Dog blev vi meget overrasket over at her er WI-FI, dog kun ved reception, men alligevel, så langt ude i bjergene.

Nu glæder vi os til at væggeuret ringer ved 5 tiden, så vi også kan få den specielle solopgang at se.

Slappe af dag

Højt humør i Durango

Det var ikke de store armbevægelser idag. Vi havde brug for en dag hvor der ikke skete det store.

Vi kørte til ind til Durnago for at slentre lidt rundt og så spise frokost derinde.

Solen bagte ned og det var enormt varmt. Så vi gad ikke så meget. Tjekkede et par butikker, men heller ikke der var der noget som trak.

Vi kiggede lidt på toget som kørte ud fra perronen da vi kom. Vi var med det til Silverton sidst vi var her.

Sulten overtog, og vi fandt en restaurant som vi havde lyst til at spise på.

Der blev bestilt burgere og ceasar salad. Til at skylle det ned med blev det til øl og ja, vi er på ferie, Margaritas til Mette og jeg. Og så vand "on the side".

Vi havde en skøn frokost, sludrede og grinte en hel masse. Det gør vi iøvrigt ret tit på denne tur.

Efter frokosten gik Kim, Mette og Birger på Starbucks for en frapuccinno, jeg gik på McDonald for en Sundae is.

Så fik de hentet frappuccino

Vi satte os på en bænk og kiggede på trafik og mennesker mens vi nød desserten.

Hjem til pladsen, på plads med bilen og så gik vi til poolen. Det var skønt. Her slappede vi af, badede og solede os i et par timer.

Så gik vi ned til vognen, badede og gik i gang med at lave mad. 

Det er fuldmåne, og hvilken én. 

Vi har det stadig skønt og nyder hvert sekund.

Hej fra os :-)

I morgen går turen videre......måske med ændring i planerne, hvem ved.....